Yogaundervisning

Jeg underviser i blid yin yoga og vinyasa yoga – og min store passion: yoga nidra.

Min undervisning foregår i et roligt flow med grundig instruktion, hvor du både får mulighed for at træne smidighed og styrke, og finde ro.

Vores kroppe er unikke og jeg lægger stor vægt på, at du mærker efter, hvad der føles godt i din krop – ikke at stillingen skal se ud på en bestemt måde.

Jeg væver elementer fra mindfulness ind i mine timer med fokus på, at du får mulighed for at vende opmærksomheden indad – og forhåbentlig lære dig selv lidt bedre at kende undervejs.

Yin Yoga Nidra forløb

Hold start d. 20. september og d. 1. november på Frederiksberg. Læs mere her

Online yoga

Lav yoga hjemme i stuen eller se på din smartphone eller tablet, når du er ude at rejse. Du kan finde mig på Yogastream.dk, hvor jeg underviser i yin yoga online. Klik her og få hele 3 UGER GRATIS.

Du gør yoga let
— Lykka
Din undervisning er kærlig og omsorgsfuld og du har en virkelig blid og rolig stemme.
— Mona
Jeg havde aldrig prøvet yoga før og har følt mig guidet og tryg hele vejen igennem. Du har en ro og lethed, som får mig til at tænke: Jamen, jeg gør da lige som Anne siger, selvom jeg ikke troede, at jeg kunne!
— Lene
Jeg har haft store oplevelser med yoga med din instruktion og gode undervisning. Du er en super underviser ... dejlig energi fra din side.
— Bente
I forbindelse med en teambuildingdag kom Anne og gav os en fantastisk afslappende og afstressende yogatime. Anne var hensynsfuld og opmærksom på deltagernes individuelle niveau og behov, så alle fik noget ud af den fælles oplevelse. Jeg kan varmt anbefale Anne til lignende arrangementer i firmaregi.
— Rikke Hjuler, ihi Bupa