Ny bog: Sådan hjælper yoga dig mod stress

Med de rette yoga øvelser og redskaber fra yogaens verden kan du dæmpe symptomerne på stress og i stedet finde en indre ro og balance, som gør dig bedre til også at håndtere stressfremkaldende faktorer.

Gennem de sidste mange år har jeg specialiseret mig i yoga mod stress, og på baggrund af mine egne oplevelser og de erfaringer, jeg har fra deltagerne på mine workshops og forløb, har jeg skrevet bogen 'Yoga mod stress'.

Yoga kan hjælpe dig af med stress

Kan du genkende noget af dette?

  • Følelsen af altid at være udkørt og uoplagt.
  • Et tankemylder, der ikke vil stoppe.
  • Problemer med at finde ro og falde i søvn om aftenen.
  • Fysiske problemer som hovedpine, svimmelhed eller ondt i maven.
  • En stadig voksende rastløshed i kroppen.

Så har du nogle af de mest almindelige symptomer på stress – men heldigvis er der hjælp at hente!

Stress er blevet en folkesygdom, som efterhånden rammer os alle – enten fordi vi selv får stress, eller fordi vi er tæt på én, som har stress. Det er et kæmpe problem, for stress kan ikke bare være ødelæggende for kroppen og psyken, men også for de mennesker, man har omkring sig.

Nogle triste tal fra StressForeningen viser, at:

  • 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress.
  • 10-12% af alle danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet.

Pris: 249,95 Kr.
 

Bogen er til dig, der …

Min nye bog, Yoga mod stress, henvender sig til dig, der føler, at du er presset i din hverdag og måske balancerer på kanten af en stressdiagnose. Men alle, der oplever en stresset hverdag, kan have glæde af øvelserne i bogen. Bogen er fyldt med konkrete og 'nemme at gå til' tips til at håndtere og forebygge stress med de bedste redskaber fra yogaens verden.

Med hjælp fra de yoga øvelser, du får sammen med bogen, vil du opleve, at du får:

  • Mindre stress – får krop og hoved til at slappe af.
  • Styrket din koncentration og evnen til at fokusere.
  • Mindsket bl.a. spændingshovedpine, fordøjelses- og søvnproblemer.
  • Mere energi, styrke og overskud.

I bogen får du viden om …

I bogen 'Yoga mod stress' vil du kunne læse meget mere om stresssymptomer, og om hvorfor yoga øvelser er så gode til at mindske stress og skabe mere overskud og balance i en ellers presset hverdag.

Med bogen introducerer jeg dig til en holistisk tilgang til stress – bl.a. viden om de forskellige 'stresstyper' med udgangspunkt i ayurveda, som giver dig mulighed for at lære, hvordan du reagerer på stress, så du kan vælge den type yoga, åndedrætsøvelser m.m. der hjælper netop dig bedst.

Du får de bedste beroligende yoga øvelser mod stress, som du nemt kan lave hjemme og får glæde af med det samme, du kommer igang. Alle yoga øvelser er ledsaget af udførlige billedbeskrivelser, så det er overskueligt at komme i gang – uanset om du er ny i yogaens verden eller har dyrket yoga i mange år.

yoga-øvelser-mod-stress.jpg

Du får også de mest effektive åndedrætsøvelser, der sænker stressen på kort tid, og skønne mindfulness- og meditationsøvelser, som giver dig større ro og overskud.

Bogen kommer også ind på emner som kost, søvn og nye vaner, for skal stress bekæmpes, handler det ikke om punktbehandlinger, men om at lave en gennemgribende livsændring, som skaber den indre ro, du har behov for.

Jeg har også været så heldig at få lov til at interviewe nogle skønne kvinder, der fortæller deres historie om, hvordan yoga har hjulpet dem mod stress.

Min egen erfaring med stress

For 8 år siden havde jeg et succesfuldt job som deputy art director på et stort forlag i London. Mit liv bestod af masser af arbejde – det var sjovt, og det gik stærkt! Men så fik jeg pludseligt ondt i maven. Det føltes, som om knive skar igennem mig, hver gang jeg spiste, og det blev værre og værre. Jeg tog også 10 kg. på over en periode på et års tid.

I lang tid troede jeg, at jeg ’bare’ havde fordøjelsesproblemer, men jeg kunne ikke finde ind til roden af problemet. Indtil jeg en dag hørte et foredrag om stress – og så faldt brikkerne på plads.

En lang rejse ud af stress startede… Jeg endte med at sige mit job op og flytte tilbage til Danmark. Og der kom mere ro på mit hektiske liv. Det var imidlertid først, da jeg aktivt begyndte at bruge den yoga, jeg altid havde været så glad for, imod stressen, at jeg for alvor begyndte at mærke en bedring. En indre ro og et helt nyt overskud: Balance.

yoga-mod-stress-anne-goncalves.jpg

Mig og yogaen

Yoga har været en del af min verden, siden jeg først stødte på det i 1999. For mig har den indre rejse, man tager på, når man dyrker yoga, været det vigtigste. En rejse, der fører mod dyb indre ro, styrke og smidighed – både i kroppen og mentalt.

Denne ro og balance var nogle af de vigtigste redskaber, da jeg selv blev ramt af stress, og hvor jeg på egen krop oplevede, at yoga var det eneste, der rigtigt hjalp mig med at finde tilbage til en indre ro.

Det er min passion at videregive min viden og kunne hjælpe andre, der har stress tæt inde på livet. Jeg har i årenes løb afholdt mange kurser og workshops om netop yoga mod stress, og jeg har selv testet og afprøvet alle øvelser i bogen. Jeg ved, det virker, for jeg har prøvet det på egen krop.

Som stressramt har det været en gave at få denne bog i hånden. Blidt og i et letforståeligt sprog har jeg følt mig guidet gennem først en forståelse af, hvad stress er, og hvad den gør ved kroppen, og dernæst gode råd til, hvordan man kommer ud af denne stresstilstand.
— A. Nielsen
Første gang jeg mødte den dejlige dame, som har skrevet denne bog, tænkte jeg bare woooow en rolig, kærlig og engleblid energi, hun har! SELVFØLGELIG skulle hun af alle da også lave bogen Yoga mod stress, for hun har en mega afstressende effekt på folk, som hun så også har formået at putte i en bog. Bogen kan selvfølgelig bruges, hvis man døjer med stress – men også forebyggende! Der er en masse mega gode afslapnings- og selvkærlige ritualer i den – som ALLE har kæmpe gavn af!
— Katrine Birk
Jeg er VILD med din bog. Så god både for yogalærere og elever. Jeg er selv yogalærer og stor nyder bogen. Let og tilgængelig for alle. Så fint skrevet og så let forståelig. Kan anbefales på det varmeste. Den får 5 stjerner herfra.
— Elizabeth Bunch Johansen
Det er en fantastisk bog du har lavet. Den er meget pædagogisk opbygget, skrevet på en forståelig måde. Den holistiske tilgang giver god forståelse til stress og yogaøvelsene er fantastiske både med billedvisning og forklaring. Du gør yoga let. En bog jeg på det varmeste vil anbefale. Tak for inspirationen.
— Lykka Teilmann
Bogen er simpelthen fantastisk med illustrationer, så jeg som uøvet kan finde ud af at komme igang på en blid måde. Tak :)
— Inger Werneby
Kære Anne.
Jeg har netop forudbestilt bogen – den er selvfølgelig et must-have i mit hjem! Dine workshops og retreats har virkelig været en gave for mig i min rejse tilbage fra stress og i mit arbejde med at holde stressen fra at dukke op igen, og selvom det er en lang rejse, så er de metoder, som du har lært mig (afstressende stillinger, åndedrætsøvelser, mindfullnes og meditation) bare blevet helt grundlæggende i min hverdag.

Jeg har også mødt og opdyrket en kærlighed til yin yoga gennem dig – det tog godt nok noget tid og vilje at lære at nyde det langsomme, det stille, at finde nærværet i det, og acceptere at jeg fortjener at give mig selv og min krop langsom, omsorgsfuld og grundig opmærksomhed. Det er en gave i dag og jeg kan slet ikke forestille mig at jeg ikke skulle have det med mig resten af mit liv.

Tak for din ro, din tid og din lyst til at give det videre.
— Liv Astrid Bengtsson

Pris: 249,95 Kr.