Yoga mod stress: Sådan kan yoga hjælpe dig med at forebygge og håndtere stress

Rigtig mange af os er under pres i dagens Danmark, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi bliver gode til at passe på os selv, mærke efter i kroppen og lærer at tyde vores stress symptomer, så vi kan gøre noget ved stressen inden det er for sent.

Jeg har oplevet på egen krop, hvor uvurderlig en hjælp yoga og meditation er, når man er stresset. Yoga giver en skøn ro i både krop og sind og det gør dig bedre rustet til at forebygge og håndtere stress.

Derfor er yoga godt mod stress

Yoga er rigtig godt mod stress, fordi det afstresser både fysisk og mentalt, giver ro til hele nervesystemet og øger din kropsbevidsthed. Når du er stresset, kan det være svært at mærke dig selv og netop derfor er yoga et fantastisk redskab, fordi du kommer fra hovedet og ned i kroppen – og på den måde kan lære, at mærke efter, hvad der sker i dig.

Når vi stresser, spænder vi op i kroppen og her kan blide yogaøvelser hjælpe dig med at løsne op for spændinger og tillade musklerne slappe af. I yoga bliver der også arbejdet meget med vejrtrækningen, og fokus på dybe åndedrag er med til at skabe balance og aktivere det parasympatiske nervesystem – det der er i brug, når du slapper af.

Gennem yoga åbner du op for, at lade din krop fortælle dig, når der er noget galt.

yoga-mod-stress-anne-goncalves.jpg

Yoga giver dig ro til at mærke, hvordan du egentlig har det. Du vender opmærksomheden indad, så du bliver bedre til at mærke, hvad der rører sig i dig. Det er ikke altid, at det er behagelige følelser, der dukker frem her – især hvis du er stresset og har lukket ned for dine følelser omkring det. Men det er nødvendigt at blive bevidst om stressen, så du kan gøre noget ved den. Bevidstheden er første vigtige skridt til at blive fri for stress.

Yoga i sig selv er ikke nok til at fjerne din stress. Du er selvfølgelig nød til, at finde ind til roden af, hvor din stress stammer fra. Men ved at gøre yoga til en del af din hverdag, kan du forebygge og undgå meget stress. Er du alvorligt stresset eller sygemeldt, er det en fordel at kombinere yoga med anden stressbehandling.

Lyt til din krop og forebyg stress

Kroppen er god til at signalere, når der er noget galt – ofte kan vi bare ikke tyde signalerne. Eller vi overhører dem simpelthen! Jo mere stressede vi er, jo dårligere er vi som regel også til at mærke kroppens stress symptomer.

Når vi stresser, stiger antallet af stresshormoner og kroppen går i alarmberedskab, for at kunne beskytte dig mod det, den opfatter som en fare. Det er jo en rigtig vigtig funktion – men er du stresset i en længere periode, så kroppen hele tiden sender stresshormoner ud i systemet, så bliver din krop og hjerne overbelastet.

Yoga kan hjælpe dig med at komme ned i gear, slappe af i kroppen, og med at få ro og fred for tankemylderet. Yoga virker både her og nu – du mærker forandringen med det samme – og det virker forebyggende.

Det er vigtigt, at minde dig selv om, at stress er kroppens måde at beskytte dig på. Og jeg ved godt, at det kan være svært at se, når man kæmper med ekstra kilo eller smerter, men vær taknemmelig over, at din krop prøver at passe på dig.

4 tips til at mærke kroppen

1. Bevæg dig

Lav yoga, dans, gå ture, svømning eller anden bevægelse, der får dig fra hovedet og ned og mærke kroppen. Yoga er fantastisk, fordi det er en mindful måde at bevæge sig på, hvor der er fokus på at mærke efter i kroppen, og have opmærksomhed på åndedrættet.

Jeg elsker også dans, som fx tango eller salsa, sanselige danseformer, hvor du ikke kan undgå, at mærke kroppen på en ny måde ift din daglige bevægelse. Så – bevæg dig og mærk kroppen!

2. Træk vejret

Vejrtrækningsøvelser er en hurtig genvej til at komme fra hovedet og ned i kroppen. Så snart du fokuserer på dit åndedræt, vil du mærke, at du kommer mere til stede i din krop, bliver mere opmærksom på, hvad du mærker og du træner på den måde også din kropsbevidsthed.

En simpel måde at gøre det på, er ved at lukke øjnene, tage en dyb vejrtrækning ind gennem næsen og langsomt puste ud gennem munden. Gentag så mange gange, du har behov for. Læs mere om vejrtrækningsøvelser her.

3. Kropsscanning

Ved at lave guidede kropsscanninger får du kontakt til dele af kroppen, du måske ikke normalt tænker så meget over. Hvornår har du fx sidst fokuseret på og mærket din lilletå? Når du flytter opmærksomheden rundt i din krop, udvider og træner du din kropsbevidsthed og bliver mere opmærksom på kroppens signaler og små ændringer, der måske sker, når du stresser.

Du kan få en 15-minutters gratis guidet kropsscanning, når du skriver dig op til mit nyhedsbrev.

4. Føl kroppen og boost kærlighedshormonet

Al nærkontakt med kroppen gør dig bedre til at mærke den. Massage og kram er altsammen med til at øge din kropsbevidsthed og åbne dine sanser. Berøring, kys og sex øger også hormonet oxytocin, det såkaldte kærlighedshormon, som booster følelsen af velvære og dæmper stressen. Så sørg for, at få en masse krammere hver dag:)

Fokus på stress i medierne – se TV indslag om yoga mod stress

Heldigvis sættes der mere og mere fokus på stress i medierne. Jeg blev filmet til TV2 Lorry i forbindelse med deres temauge om stress. Du kan se klippet på TV2 her:

Yoga – en anerkendt og dokumenteret metode til at afhjælpe stress

I USA og Sverige er yoga i dag en anerkendt og dokumenteret metode til at afhjælpe stress. I Stockholm har læger forsket i yogaens gavnlige virkninger og på flere sygehuse i Sverige bliver patienter tilbudt yoga som en del af deres behandling, fordi lægerne oplever at yoga nedsætter stresshormoner.

Undersøgelser fra Harvard Medical School i USA viser, at yoga og åndedrætsøvelser er med til at sænke blodtrykket og antallet af stresshormoner i kroppen og at yoga har en gavnlig virkning på stress, angst, despression, søvn og i det hele taget livskvalitet.

Kom igang nu: Sådan kan yoga hjælpe dig, så du undgår stress

Føler du dig stresset, så vælg de blide yogaformer som fx blid hatha yoga, yin yoga eller restorativ yoga. Er du helt ny til yoga, vil jeg altid anbefale dig, at opsøge en dygtig yogalærer.

Gratis email kursus med yoga og 15-min. guidet meditation: Kunne du tænke dig, at lære mere om hvordan yoga kan hjælpe dig af med stress, så har du mulighed for det på mit gratis e-kursus Mindre stress – mere dig. Over 5 dage får du hver dag tilsendt en email med gode råd mod stress, yoga- og åndedrætsøvelser, og en afstressende guidet meditation, lige til at downloade. Få det gratis e-kursus her.

Yoga øvelser: Er du nysgerrig på hvilke yogaøvelser, der er specielt gode til at afhjælpe stress, så finder du flere beskrivelser her på min blog under Yoga øvelser.

Åndedrætsøvelser: Ved at træne vejrtrækningen, kan du berolige nervesystemet og mindske din stress. Du kan læse mere om en af de mest effektive åndedrætsøvelser her.

Online kursus: På mit unikke online forløb Skru ned for stressen og op for livet får du de bedste redskaber fra yogaens verden til at blive fri for stress. Yoga øvelser, guidede meditationer og åndedrætsøvelser. Læs mere her.

Jeg har igennem mange år arbejdet med yoga og jeg ved fra egen erfaring og gennem mit arbejde med stressramte, at yoga er et rigtig godt redskab mod stress.

Jeg håber af hele mit hjerte, at du også får glæde af det.

Pas på dig ❤ Kh Anne