Yoga Challenge – 21 dage med yoga hver dag

Jeg har i flere år drømt om at lave en 'yoga challenge', fordi jeg gerne vil sprede glæden ved at lave yoga:) Så i år gjorde jeg det endelig, og inviterede til 21 dages gratis yoga med mig.

Jeg er overvældet over interessen – over 1250 fra hele landet skrev sig op (!) og har været med til at lave yoga hjemme på stuegulvet. Mange har også lokket deres kæreste, kone, mand og børn med og jeg hører, at det har åbnet manges øjne for hvad yoga kan! Det er jeg SÅ glad for at høre.

Yoga gør en forskel!

Det er så skønt at høre, hvilken forskel bare 10-15 min. om dagen kan gøre. En stund med fokus på dig og din krop, åndedrættet, roen og stilheden. 

Jeg har også fået dette skønne billede af Familien Pedersen fra Vejle, som sammen har lavet mine yoga videoer!

Her er noget af den feedback, jeg har fået fra dem der har været med på min challenge:

Jeg vil gerne takke dig, for det kæmpe arbejde, du lægger ud kvit og frit. Både min datter og jeg har stor glæde af det. Karen

Skøn gratis yoga udfordring – alle kan være med. Anne er rolig, blid og tillidsvækkende. Facebook siden At leve mindfuldt

Jeg abonnerer på din Yoga Challenge og jeg vil bare sige, at det er virkelig godt. Jeg nyder det i fulde drag. Du er bare så dygtig! Hvor er det godt lavet. Tak for den gave, du giver til mig og så mange andre. Wow! Christina

Tusind TAK for yin yogaen i dag! Gav så meget ro i krop og sind efter et par dage med lidt for meget om ørerne. TAK <3 Aino

Wau. Tænk at bruge kun 5 min på sig selv og så pludselig opdage at luften bliver optaget/udnyttet meget bedre og samtidig finde ro og opmærksomhed på spændinger i nakke/ryg. Karin

Jeg er jo kommet helt bagud og slet ikke fået lavet de daglige øvelser.... Og det kan mærkes, selv efter så relativt kort program og dage... Jeg er pludselig begyndt at have hovedpine og spændinger igen. Det fik mig til at lægge mærke til, at jeg faktisk, efter jeg var startet på din challenge, ikke havde haft hovedpine en eneste dag... Så op på hesten igen og har nu lavet 3 dages program i træk og hvilken fryd i kroppen.. og… ingen hovedpine igen.....Utroligt! Tusinde Tak. June

Jeg takker for en fantastisk challenge. Jeg har hver dag glædet mig til at modtage en ny lille besked eller video og de små øvelser har været nemme at putte ind i hverdagen enten om morgenen eller aftenen - noget jeg faktisk længe har ønsket at få gjort. At lave yoga har ikke kun været til glæde for mig og min krop, men er nogle dage også blevet til en hygge stund med min datter Olivia knap 5 år, som synes det har været sjovt at være med - og det vil vi helt sikkert forsætte med. RikkeMaija

Yoga videoer online på dansk

Nåede du ikke at være med til Yoga Challenge i år, så glæd dig allerede til næste år, hvor jeg har planer om at lave den igen. Indtil da kan du finde nogle af yoga videoerne med mig her. Og snart finder du mig også på Danmarks store online yoga site Yogastream.dk

Namasté, Anne