Sig farvel til stress – og tab dig

Bare rolig – dette er ikke en artikel, hvor jeg vil fortælle dig om den nyeste slankekur (var det noget med kålsuppe, eller varmt vand med cayenne peber, anyone?)

Det er heller ikke her, du får at vide, at du skal pakke dig ind i en plastiksæk og svede kiloene af med timevis på løbebåndet!

I denne artikel får du den ene overraskende grund til, at rigtig mange går og 'holder' på 5 eller 10 ekstra kilo, nemlig...

Stress!

Stress kan være årsagen til, at du tager på i vægt eller at du ikke kan tabe dig

Jeg kan huske engang, hvor jeg var på café med en veninde og en fyr kommenterede på min gravide mave. Problemet var, at jeg ikke var gravid. Jeg var oppustet og rund om maven. Og meget, meget ked af det...

Da jeg var midt i et stressknæk, for snart 8 år siden, havde jeg over et års tid langsomt taget 10 kilo på. Jeg forstod det ikke. Jeg levede sundt, spiste masser af grøntsager, trænede løb og lavede yoga.

flad-mave-uden-stress.jpg

Jeg tabte 10 kg, da jeg fik styr på min stress

Da det gik op for mig, at jeg havde været kronisk stresset i et år – og altså var havnet i en af de farligste stressfaser (læs mere om de 4 stressfaser her) begyndte jeg at tage hånd om selve problemet og arbejde målrettet mod en hverdag og et liv uden stress.

Og i takt med at jeg fik mere og mere ro på, så raslede kiloene af helt af sig selv. Helt uden slankekure eller et fanatisk fitness program.

Derfor holder kroppen på fedt, når du er stresset

Når du er stresset opstår der en hormonel ubalance i kroppen. Din krop producerer stresshormonet kortisol, som gør at du bliver i stand til at yde noget ekstra i en presset situation.

Det er helt ok i kortere perioder, men fortsætter det i længere tid, uden at du får pauser og tid til at lade kroppen restituere, så går det alvorligt ud over dit helbred – og heriblandt kan det også have indflydelse på din vægt.  

Når dit kortisolniveau er højt, holder kroppen på fedtet. Kroppen tolker den høje produktion af stresshormoner, som om at du er i en krise situation og lagrer fedt, så der er lidt 'ekstra' i depoterne i tilfælde af, at du ikke har tid til at spise.

Kortisol har især en tendens til at lagre fedt på maven, så synes du, at du lige pludselig er bulet ud netop her, så er det altså desværre helt normalt.  

Den høje dosis af kortisol gør også, at kroppen nedprioriterer visse funktioner i din krop – heriblandt fordøjelsen og din forbrænding. Og så kan du træne nok så meget og spise som en fugl – kiloene rykker sig ikke!  

Nå jo, så er der også lige en ekstra lille 'bonus' idet at kortisol faktisk forstærker trangen til søde sager og hurtige kulhydrater. Altsammen noget der ihvertfald ikke er gavnligt, hvis du prøver på at tabe dig!

Sådan kan du slippe de ekstra kilo

Der findes en anden vej end skrappe kure og timevis af udmattende træning til at komme af med mavedellen:

  • Stress af: Tag dig tid til dyb afspænding fx ved regelmæssigt at lytte til en guidet kropsscanning (sådan en får du, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev), mindfulness meditation, gå i haven, læse en god bog eller hvad der nu ellers får dig til at slappe af.
  • Sov godt: En god nats søvn er essentielt for at mindske kortisol niveauet i kroppen. Sørg gerne for at få 7-8 timers søvn hver nat, gå i seng ved 22-tiden og sov i et mørkt rum. Få flere tips til en god nats søvn her.
  • Bevæg dig: Du behøver ikke bruge flere timer hver dag på hardcore træning, vælg istedet noget som gør dig glad, fx spille bold med dine børn, en rask gåtur i skoven, eller start din morgen med at lave 5 runder af yoga solhilsner, så du får pusten lidt op og ilter blodet.
  • Næring til kroppen: Selvfølgelig er det også vigtigt, at sørge for at spise sund mad, der nærer din krop og giver dig energi, og så er det godt at undgå kaffe, alkohol, fast food og sukker, som faktisk forværrer stress.
  • Vær kærlig overfor dig selv og din krop. Anerkend at din krop prøver at beskytte dig og gøre det bedste for dig, og at du kan hjælpe den tilbage til balance, ved at slappe af og få styr på årsagerne til din stress.

Vil du have hjælp på vejen?

Vil du have hjælp til at få styr på stressen og evt. styr på de ekstra kilo, så er du velkommen på mit online stressforløb Skru ned for stressen og op for livet. Her får du opskriften på, hvordan du kan få en nydelsesfuld, stressfri hverdag med hjælp fra bl.a. yoga og meditation.

Du får en masse gode redskaber mod stress som bl.a. åndedrætsteknikker, der er med til at sænke stresshormoner i kroppen. Og jo mindre stresshormoner = jo lettere har du ved at holde vægten og/eller tabe dig.

Pas på dig ❤ Kh Anne