Oil pulling – skyl og rens din mund i olie

Jeg har for nylig eksperimenteret med at ‘gurgle’ olie rundt i munden! Det lyder måske lidt ulækkert – og det er da også noget man lige skal vende sig til!

‘Oil pulling’ (jeg har ikke kunne finde et dansk ord for det – olie gurgling?) er en ayurvedisk tradition som Indere har brugt i mange år. Det går ud på, at man tager en spiseske olie i munden og gurgler det rundt i 10-20 minutter og spytter det ud.

Gavnlige virkninger af oil pulling

Det skulle have en masse gavnlige virkninger som bl.a.:

Forbedrer mundhygiejnen, styrker tænder og gummer, gør tænderne hvide, forhindrer dårlig ånde, udrenser tungmetaller og bakterier, balancerer hormonbalancen, godt mod tømmermænd og migræne, forbedrer din søvn, reducerer allergi…

Man bruger hovedsageligt sesamolie, solsikkeolie eller kokosolie. Sesamolie og kokosolie har begge et højt indhold af antioxidanter og er kendt for deres antibakterielle egenskaber.

Sådan foregår oil pulling

  • Du skal bruge 1 spsk sesam/solsikke/kokos olie. Det anbefales at lave oil pulling på tom mave, så det er bedst om morgenen. Du kan fx gøre det mens du går i bad.
  • Tag olien i munden og begynd at bevæge olien rundt i hele munden og ind og ud gennem tænderne. Fortsæt i 10-20 minutter. (Nogle anbefaler 10-15 minutter, andre 20 minutter.) Sæt evt. en timer eller stopur.
  • Du skal bevæge olien rundt hele tiden, men selvfølgelig ikke overanstrenge dig, så du får ondt i kæberne:) Når du er færdig spytter du al olien ud. Du vil se at olien er blevet tykkere og hvidere. Det er al det snavs det har fået med ud!
  • Skyl herefter munden i lidt saltvand (et glas vand med en smule himalayasalt opløst i), og derefter børster du tænderne. Det er en god idé at have en tandbørste som du kun bruger efter oil pulling, da der stadig kan sidde en del bakterier tilbage…
  • Pas på at du ikke synker olien, da alle giftstofferne så ryger tilbage i kroppen.

Første dag jeg gjorde det, var mine gummer faktisk ret ømme bagefter. Men efter noget tid gik det væk. Jeg startede også med at gurgle i 15-20 minutter, men satte det ned til 10. Prøv dig frem. God fornøjelse!

Du kan læse mere om oli pulling her:

http://www.oilpulling.com/

http://www.foodmatters.tv/articles-1/oil-pulling-the-habit-that-can-transform-your-health

Vil du have flere tips og gode råd til hvordan du kan få en nydelsesfuld, stressfri hverdag, med bl.a. yoga og meditation, så skriv dig op til mit nyhedsbrev.

Namasté ❤ Anne